Igen i år blev der fejret Nordisk Natteravne Dag over hele landet.

2. lørdag i september fejres hver år Nordisk Natteravne Dag. En mangeårig tradition, hvor Natteravne i hele norden går på gaden for at fortælle om deres arbejde for, at skabe tryghed og omsorg for børn og unge.  Og i 2016 var det ingen undtagelse...Natteravnene var på gaden i deres gule beklædning udstyret med  foldere balloner og godt humør.

I TILST havde de lokale Natteravne sat en info-bod op, hvor interesserede kunne høre om Natteravnenes arbejde - og for at trække folk til – havde de arrangeret 'Stigegolf' (Stigegolf er et forholdsvis simpelt spil, hvor det gælder om at kaste to golfkugler, forbundet med en snor, hen mod en stativ, som har tre horisontale tværribbe. Man opnår point ved at ens kastekugler, bliver hængende på ribben.  Find billeder af Stigegolf her) ..... (Og selvfølgelig var der små præmier både til børn og voksne) samt kaffe, te, kage og bolcher.

Netværk 16 – KØGE BUGT
Natteravnene i Køge var værter for Nordisk Natteravnedag i Netværket og 26 Natteravne var samlet, hvor dagen blev markeret i Køge og Ølby, hvor de dels kunne vise, at Natteravne også kan være vågne om dagen, og dels dele en masse bolsjer og balloner ud til børnene.  ”Det er vigtigt, at børnene lærer os at kende, så de kan føle sig trygge ved os når de senere møder os i nattelivet”

Efter turen rundt i Køge og Ølby var der frokost, sponsoreret af Mac Donalds, og derefter var der også tid til et mere seriøst indslag for Natteravnene med et hurtigt førstehjælpskursus af Falck redder Ib Olsen, der på fornøjelig vis, gav viden om primært førstehjælp til personer, der har indtaget stoffer. Det var en uhyggelig øjenåbner, hvor farligt det kan være at indtage stoffer og især hvor lidt det kan behandles.
Natteravnene færdes normalt om natten i nattelivet, hvor opgaven er at give tryghed til de unge, og hjælpe hvor der måtte være behov. Det er typisk unge mennesker, der har fået lidt for meget at drikke eller har taget stoffer, frivilligt eller ufrivilligt, der har brug for hjælp.
Natteravnene er der også for at tale med de unge om deres problemer, og ting de måske ikke kan drøfte med deres forældre. Natteravne er på ingen måde fagfolk, men ofte hjælper det blot at lytte til et ungt menneskes problemer og ind imellem kan der gives et godt råd til at komme videre.

Netværk 14 - KBH HOVEDSTADEN
14 Natteravne fra Valby, Sjælør, Lundtoftegade, København City, Tårnby, Frederiksberg, Husum…ja, selv et par ravne fra Stenløse havde taget turen til hovedstaden, hvor de alle mødtes på Rådhuspladsen og gik tur på Strøget. Bagefter var der kaffe og kage i de smukke lokaler på Københavns Rådhus. Meyers bageri havde givet brød & kage – og Netto havde givet kaffe og småkager...TAK for det!! Se flere billeder fra dagen her

BROVST bød på optog med Natteravne og Brovst pigegarde og butikkerne var pyntet i gult. Der var aktiviteter for børn og voksne. Natteravnenes Landssekretariat var repræsenteret ved Sekretariatschef Kim Hassø, som  holdt åbningstale og overrakte buket og lokalkunst til den lokale formand Bente A. Jensen. Alle Natteravne gik gennem byen med Brovst pigegarde foran, og på torvet var der linedance og musik fra scenen.

SKIVE kombinerede Nordisk Natteravne Dag med Skiveløbet, et kæmpeevent, hvor den gule stand lyste flot op på Dyrskuepladsen. Med støtte fra Spar Nord Bank deltog Natteravnene både i lørdagens cykelløb og søndagens motionsløb.
Mange besøgte Natteravnenes stand, og det kommer der da også et par prøveture ud af.
"ALLE VIL ELSKE DIG ... til gengæld får du ikke løn", lød opfordringen om at blive Natteravn, på de fire løberes t-shirts.
Se billeder fra dagen her

NYKØBING MORS
45 liter slush-ice blev uddelt på Klostertorvet til musik af Shisha fra Syrien, mens Falck løftede folk op til en flot udsigt. Lokale virksomheder donerede drikkevarer, brød, strøm og udstyr. 500 lokale borgere kom forbi Natteravnenes stand i løbet af dagen i det smukke vejr. Se billeder fra dagen her

ROSKILDE
12 friske Natteravne + ”Ravnhild” (en gine med Natteravnejakke) stillede op på Stændertorvet. En rigtig god dag med mange snakke med Roskildeborgere - og nogle udenbys, som ikke rigtig kendte Natteravnene. Men det gør de nu...!

I HADERSLEV kombinerede foreningen Nordisk Natteravne Dag med "Stafet For Livet". Et fantastisk døgn, hvor byen slog verdensrekord med 8024 deltagere. 37 Natteravne gik med i stafetten i 24 timer på skift, og i teltet blev der solgt popcorn og slush-ice til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

VIBORG
"Tryghed i nattelivet og i lokalområdet, omsorg for vores unge, et fælles ansvar....en fælles opgave". Dette og meget mere snakkede de lokale Natteravne med Viborgs borgere om i dagens anledning  af Nordisk Natteravne Dag - de havde nemliog også "sneget" sig ud i dagslyset. TAK til alle, som kom forbi standen og tog sig tid en snak om Natteravnenes virke.  TAK for, at I hjalp med at spise den kæmpestore NatteravneKAGE.  Ca 300 stk kage, 15 liter kaffe og 15 liter sodavand blev uddelt (på de ca 4 timer). TAK for den megen ros og positive tilkendegivelser, gode snakke og donationer.
9 potentielt nye Natteravne meldte sig på banen til en prøvetur....så foreningen glæder sig til at vise dem, hvorfor det er så fantastisk givende at være Natteravn. Og TAK til de flittige Natteravne, som var med til at gøre dagen vellykket..!
Se billeder af den flotte kage her

Dette er blot et lille uddrag fra nogle af de lokale Natteravneforeninger, som på fineste vis markerer Nordisk Natteravne Dag....

Har du lyst til at bruge et par timer af dit liv, for sammen med andre voksne at være til stede i det offentlige rum til glæde og gavn for børn og unge – så meld dig som Natteravn her